ITunes, computerfirmaet Apples gratis program til brug sammen med multimedieindhold. Programmet, der findes til mange platforme og operativsystemer, herunder naturligvis Apples Macintosh og Microsofts Windows, blev lanceret i 2001.
Blandt de mange former for multimedia, der understøttes, er musik, video og podcasts. Man kan vha. programmet over internettet koble sig på Apples iTunes Store, der til download udbyder multimedieindhold og egentlige applikationer (apps), herunder spil, til brug på fx mp3-afspilleren iPod eller en iPhone, også begge fra Apple.