Den antiochenske skole var en kristen teologisk retning i 300- og 400-tallet e.Kr.; efter en usikker begyndelse i 200-tallet fik læreretningen sin form med Diodor fra Tarsus (død 392).
Den antiochenske skoles fornemste repræsentant var Theodor af Mopsuestia (død 428). I forhold til den alexandrinske skole med dens allegoriske bibeltolkning stod den antiochenske skole for en mere historisk-grammatisk læsning og forståelse af Skriften. Den bibelske frelsehistorie fik herved central betydning. Retningens repræsentanter fremhævede, at Jesus Kristus havde levet som sandt menneske.
Under de kristologiske stridigheder i 400-tallet var de antiochenske teologers sympati for en stor del på nestorianernes side, mens den alexandrinske skole repræsenterede monofysitismen. Efter synoden i Kalchedon i 451 opnåede den antiochenske skole en fortsat indflydelse i den nestorianske kirke uden for Romerriget. Dens historiske fortolkning fik varig betydning for den vesterlandske, latinske kirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.