Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okapi - Okavanga - Okayama - Okeanider - Okeanos - Okee-cho-bee - Okeghem, Jean de - Okehampton - Oken, Lorenz - Okenit - Oker - Okinava - okkasionel - Okker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plads i Systemet. Senere er talrige
Eksemplarer kommet i europæiske Museers Besiddelse,
men heldigvis søger den belgiske Regering nu
ved yderst strenge Fredningsbestemmelser at
værne om O., der kun lever paa et forholdsvis
lille Omraade i Uelle Distriktet V. f. Albert
Nyanza, nærmere afgrænset af Floderne Uelle,
Likati, Ruti og Bima. O. lever her i de tætte
utilgængelige og meget fugtige Skovegne, hvor
den ikke synes at være helt sjælden; de færdes
her meget ubemærket og skjult i den tætte
Underskov, hvor de lydløse og sky er meget
vanskelige at komme paa Skudhold. Om deres
Levevis vides i øvrigt meget lidt; de angives at
være Pasgængere; særlig deres Høresans skal
være stærkt udviklet.
R. Hg.
Okavanga, se Kubango.
Okayama [’oka’jama], By i den jap. Prov.
Bizen i den sydvestlige Del af Øen Hondo, nær
ved Asahigavas Udløb i den dybe Havarm Seto
Utsi, har et stort Palads for de tidligere
Daimio’er og (1920) 94585 Indb.
M. V.
Okeanider var efter Hesiodos’ Teogoni de
talrige ell. talløse Døtre af Okeanos og Tethys,
»en hellig Æt af Døtre, som efter Zeus’
Bestemmelse opdrager Drenge til Mænd«, —
Personifikationer af alle de mindre Strømme, som
bringer Vandets Velsignelse ud over Jorden.
I Karakter er de nær beslægtede med
Nereiderne. De mest bekendte af dem var Dione,
Doris (Nereidernes Moder), Europe, Styx,
Tyche. Hos Pindar nævnes Arethusa.
H. A. K.
Okeanos kaldes hos Hesiodos Søn af Uranos
og Gaia, det første store Gudepar efter Kaos,
gift med Tethys og Fader til Okeaniderne. O.
er Personifikationen af den jordomstrømmende
Flod, som Grækerne i heroisk Tid tænkte sig
ved den flade Jordskives yderste Grænser. Ved
Oceanet bor mod N. Kimmerierne, som
aldrig beskinnes af Solens Straaler, mod Ø. og
V. Æthioperne. Fra O. hæver Eos og Helios sig
om Morgenen, og her dukker de atter ned hver
Aften. Strømmen er bred, med dybe Hvirvler.
Hos Homer er O. alle Guders Ophav, og han
staar i Rang ikke tilbage for nogen anden Gud
end Zeus; dog deltager han aldrig i
Gudeforsamlingerne paa Olympen. I Vasebilleder
betegnes Fremstillinger af en Havguddom, en
ærværdig, ældre Mand med lokket Haar og Skæg,
oftest som O. Den ældste Afbildning er paa
François-Vasen. Fra Herodot’s og i hvert Fald
fra Aristoteles’ Tid var O. Betegnelse for det
store, ydre Hav i Modsætning til Middelhavet.
Sagnagtige Forestillinger om dets Farer, Mørke,
stadige Vindstille o. l. holdt sig langt op
igennem Middelalderen.
H. A. K.
Okee-cho-bee [ou’ki.-t∫ou-’bi.], lavvandet Sø
i U. S. A., Stat Florida, ligger midt paa
Halvøen N. f. den store Sumpegn Everglades, er
2000 km2 stor og har gennem Caloosa-hatchee
Afløb til den meksikanske Bugt. Dybden
overskrider ikke 3 m. Man har sænket Vandspejlet
noget ved Kanalanlæg.
G. Ht.
Okeghem [’okəgəm], Jean de, nederlandsk
Kontrapunktiker fra 15. Aarh., Fødsels- og
Dødsaar ubekendte. Sandsynligvis stammer han
fra Belgien, 1443 er han Kordreng ved
Katedralen i Antwerpen, 1453 traadte han i Kongen
af Frankrigs Tjeneste som Kantor, blev senere
»Protocapellan« (Kapelmester), 1459 Skatmester
ved Abbediet St Martin de Tours, siden 1461
bosiddende i Paris. Ludvig XI synes at have
sat Pris paa hans Talent, 1465 er han kgl.
Kapelmester, og 1469 sendes han i kgl. Ærinde
til Spanien, 1484 til Flandern. Endvidere synes
han en kortere Tid at være knyttet til
Domkirken i Cambrai, Midtpunktet for
Musikkulturen dengang. Højt anset som Komponist staar
O. som den ældste Repræsentant for den yngre
nederlandske Skole (Josquin des Près, de la
Rue, Brumel, Compère etc.), »Musikkens
Patriark«, som han kaldtes. Ved hans Død
hædredes han med en Complainte af Josquin og et
Sørgedigt af Digteren G. Cretin. Det lidet, der er
bevaret af ham, viser ham som en sand Mester
i kanoniske Kunster paa nederlandsk Vis.
Prøver paa hans Musik findes i de musikhistoriske
Værker af Forkel, Kiesewetter og Ambros.
(Litt.: Monografier af Burbure [1856, 2.
Opl. 1868]; M. Brenet [1893] og de Marcy
[1895]).
A. H.
Okehampton [’oukəmtən], By i det sydlige
England, Devonshire, 40 km N. f. Plymouth, har
Ruiner af en Borg fra 11. Aarh. og (1921) 3449
Indb. Nær O. er en stor Artillerilejr.
G. G.
Oken [’o.kən], Lorenz, tysk Filosof
(1779—1851), var Forf. af en Rk. naturfilosofiske
Værker, navnlig »Lehrbuch der Naturphilosophie«,
af rent spekulativ Karakter og beslægtet med
Schelling’s Filosofi, over for hvilken dog O. stod
selvstændigt, idet ham hævdede en ren
Panteisme, der er gennemført med megen Energi
og en Klarhed, som ikke findes hos Schelling;
O. tør vistnok betegnes som den ypperste blandt
de romantiske Naturfilosofier, og hans
Spekulationer tog ofte deres Udgangspunkt i virkelig
Forskning.
W. N.
Okenit, se Kalciumsilikat og Zeolitter.
Oker [’o.kər] (Ocker), Biflod til Aller,
udspringer i Harzen paa Bruchberg i en Højde af
950 m, gennemstrømmer den for sine smukke
Klippepartier bekendte O.-Dal og har en
Længde af 105 km.
(Joh. F.). O. K.
Okinava, se Riukiu-Øer.
okkasionel, lejlighedsvis forekommende,
benyttes i Lægevidenskaben om de
Paavirkninger, der kun menes at være
Lejlighedsaarsag til en Sygdom, ikke dennes egentlige
Grundaarsag; Eksempel: Lungebetændelse
foraarsages af en Bakterie; men denne kræver
særlige Forhold for at kunne udvikle sig,
saaledes de Kredsløbsforhold o. s. v., der findes i
Lungen, naar Legemet efter at have været
stærkt ophedet pludselig afkøles; dette sidste
er altsaa Lungebetændelsens okkasionelle
Aarsag.
(Lp. M.). P. H.
Okker [’åkər] (af gr. ώχρα) er et Fællesnavn
for jordagtige, i Naturen forekommende
Metalforbindelser; de er opstaaede ved
forskelligartede Forvitringsprocesser af de naturlig
forekommende Malme, og de kan optræde enten
som overfladiske Aflejringer ell. i Jordskorpens
øvre Partier paa Sprækker og i Hulrum og
som Beslag paa andre Mineraler. Mange af
dem er urene Blandinger af forsk. jordagtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
